Holms sysler

Salg af kunst, håndværk og meget andet

Corona gjorde noget ved os alle.

Her i familien var der også store forandringer.

Vores yngste søn Jeppe gik i gymnasiet, så det var undervisning over nettet

Vores ældste søn Thomas flytte midlertidigt hjem fra Ålborg, hvor han gik på universitetet og læste Data Science.

Anders var jo også grounded, da han ikke kunne rejse sine 120+ rejsedage om året.

Ridehestene fra rideskolen fik vi også hjem, da det var det letteste.

Så lige pludselig blev min hverdag meget forandret fra at være meget alene til, at der var nogen her hele tiden.

Det fungerede super fint - "drengene" blev jo lukket ind på deres værelser/kontor, når kl. var 8, og kl. 16 var de velkomne ude igen.

Det gav mere tid sammen, og da vi er en lidt rastløs familie, så skulle tiden sammen også bruges til noget fornuftigt, så derfor startede Holms Sysler.

Jeg gik i gang med strikke- og hækletøjet foran fjernsynet.
Anders gik i gang med hans træarbejde.

Du ved aldrig, hvad vi lige har haft lyst til at lave, men kom forbi eller kig nærmere på billederne, så vil du kunne se, hvad vi har.